Anne Juul Wallin

Akupunktør, Psykoterapeut MPF, Master i NLP & Hypnose og Jordemoder

Akupunktur til fertilitetsbehandling

Oplever I ufrivillig barnløshed? Overvejer I at få hjælp til at blive gravide? Eller er I allerede i gang med fertilitetsbehandling?

Akupunktur til fertilitetsbehandling  og ufrivillig barnløshed kan hjælpe!!

Flere videnskabelige undersøgelser har påvist at chancerne for graviditet øges væsentligt, hvis kvinden, manden eller begge går i akupunktur behandling før eller samtidig med opstart med kunstig befrugtning. Chancerne for spontan graviditet øges også med akupunktur behandling.

Hvis en af jer er over 35 år, eller hvis I har flere end 3 mislykkedes forsøg med IVF/ICSI bag jer eller hvis kvinden responderer dårligt på hormoner, anbefales det, at I starter med akupunktur så tidligt som muligt. Der behandles typisk 1-2 gange om ugen, i alt 5 gange på en cyklus, uanset om der er tale om naturmetoden, insemination eller IVF/ICSI behandling.

Det er forskelligt om akupunktur behandlingen skal forsættes efter opnået graviditet, men sædvanligvis behandles til 8.-9. graviditetsuge.

Hvis manden har dårlig sædkvalitet, bør han behandles 1-2 gange om ugen i 8 uger og herefter 1 gang om ugen til næste sædprøve.

Hvis den psykiske del af den ufrivillig barnløshed fylder rigtig meget, kan det være værd at prøve hypnose. Så opnås en mere afslappet tilstand, og dermed øges chancerne for graviditet. Læs mere om hypnose.